Indledning:
Sangen stammer fra musicalen Carousel (1945) og er skrevet af
Rodgers og
Hammerstein. Den version, som vi kender bedst, er
fremført af Gerry and The
Pacemakers (1963).
Musicalen:
Det sker fra tid til anden, at en sang fra en musical bliver et
hit, ja sågar et mega hit,
men tit og ofte kender folk ikke den
oprindelige version, og dermed historien bag.
Carousel blev skrevet i 1945 og er baseret på "Liliom" af den
ungarske kunstner
Ferenc Molnár. Det er en kærlighedshistorie om to
unge mennesker (Julie og Billy).
Rodgers og Hammersteins musical havde åbningsaften på Shubert
Theatre (New
Haven), 22. marts 1945. Fra 27. marts til 15. april
kørte stykket på Colonial Theatre i
Boston, mens det på Broadway i
New York blev opført i alt 890 gange fra 19. april 1945
på Majestic
Theatre.
I 1956 blev der lavet en film over musicalen, som havde Gordon
MacRae og Shirley
Jones i hovedrollerne.
Handlingen:
Julie Jordan møder Billy Bigelow, som arbejder i en
forlystelsespark, hvor han styrer en
karrusel. De bliver forelskede,
og få måneder senere gifter de sig. Men glæden varer
ikke længe, for
snart efter mister Billy sit arbejde. Han er frustreret, og af og
til er han
voldelig overfor Julie. Billy bliver dog glad da Julie
fortæller, at hun er gravid, men på
samme tid er han fortvivlet, for
han er arbejdsløs og ude af stand til at forsørge sin
familie.
En bekendt forsøger derfor at få Billy interesseret i noget
kriminalitet, og Billy beslutter
sig for at gå med i et røveri. Det
går galt, og i stedet for at blive taget på stedet af
politiet,
begår Billy selvmord. Julie sørger naturligvis over tabet, og mens
hendes tante
trøster hende høres You'll Never Walk Alone første gang
i stykket.
Efter døden er Billy på vej i himlen, men ved porten til himmeriget
får han en ny
chance. Han får lov til at rejse tilbage for at gøre
det godt igen, overfor dem han elsker.
Portvagten giver ham en
stjerne, som han skal give til datteren Louise, som Julie fødte
ham.
Men Billy forkludrer det også denne gang. Da Louise afviser at tage
imod
stjernen, giver Billy hende en lussing.
Louise bliver senere svigtet af sin kæreste, og ved
afslutningsfesten på gymnasiet
bliver hun ydmyget. Endelig da
fortæller Billy både Julie og Louise, hvor meget han
elsker dem.
You'll Never Walk Alone er finalen i musicalen, hvor Billy forlader
Julie og Louise for at
returnere til himmeriget.
I dag lyder historien måske ret uskyldigt, men dengang tilbage i
1945, var stykket
faktisk ret kontroversielt.
Der er i dag indspillet 150-200 versioner af You'll Never Walk
Alone. Bl.a. har navne
som Frank Sinatra, Elvis Presley, Judy
Garland, Louis Armstrong, Led Zeppelin, Tom
Jones og Eric Clapton
alle indspillet deres versioner, men den, som vi kender og elsker
er
indspillet af Liverpool-bandet Gerry and The Pacemakers.
Gerry and The Pacemakers:
Gerry Marsden blev født i Liverpool i 1942. Sammen med sin bror
Freddie startede han
bandet The Pacemakers (det startede oprindelig
under et andet navn).
The Pacemakers i de store år i 60'erne var:
Gerry Marsden (guitar og vocal), Freddie Marsden (trommer), Les
Chadwick (bas) og
Les Maguire (piano).
Bandet havde stor succes under Brian Epstein, som samtidig var
manager for The
Beatles.
Deres første singler gik alle ind som nummer ét på hitlisterne,
hvilket var ret
usædvanligt, og det skete ikke igen før i 80'erne -
denne gang ved Frankie Goes to
Hollywood, i øvrigt også et band fra
Liverpool.
Gerry Marsden havde set musicalen Carousel. Det var én han kunne li'
- specielt
You'll Never Walk Alone - som han ønskede at indspille,
men det var manager
Epstein og de andre band-medlemmer ikke meget
for. Men Gerry fik sin vilje, og
overraskende for mange, så blev det
et kæmpehit og et gennembrud for bandet.
Foruden You'll Never Walk
Alone er bandet nok bedst kendt for numre som Ferry
Cross the Mersey og How Do You Do It?
Liverpool FC og
You'll Never Walk Alone:
På Anfield, var det i 60'erne normalt at spille datidens
populærmusik på stadion lige før
kampstart. På det tidspunkt
spillede man ugens top 10, og lokale artister som Gerry
and The
Pacemakers var specielt populære, og der gik ikke længe før de lå
nummer ét
med You'll Never Walk Alone. Det passede som regel med, at
holdene var parat til at
gå på banen, når man spillede ugens nummer
ét. Både teksten og melodien inviterede
nærmest folk til at synge
med, og snart var det en fast sang, men én lørdag spillede
de ikke
sangen. Publikum fandt dog alligevel ud af at synge den selv, og
lige siden er
den blevet sunget ved hver kamp, når holdene går på
banen. Når hele Anfield synger
med, kan man føle en atmosfære og et
sammenhold som ingen andre steder.
Den dag i dag er You'll Never Walk Alone nærmest blevet synonym med
Liverpool FC,
og titlen er også integreret i klubbens logo.
You'll Never Walk Alone og andre klubber:
Liverpool FC er langt fra den eneste klub, der synger You'll
Never Walk Alone. Der går
mange diskussioner på, om det var Celtic
eller Liverpool, der først begyndte at synge
sangen, men med det
venskab, der er mellem klubberne, så er det ikke noget, de to
klubbers fans tænker særligt meget over, men mere rivaliserende
klubbers fans der vil
skabe splid.
Mange andre europæiske klubber er fulgt efter, f.eks. i Tyskland og
Holland, og der
kommer stadig flere til.
|

Richard Rodgers
(musik) (1902 - 1979) og
Oscar Hammerstein II
(Tekst) (1895 - 1960)

Rodgers & Hammerstein

Teater og film plakat for Carousel

You'll Never Walk Alone pladecover

Gerry Marsden

Gerry & The Pacemakers |