HISTORIE

< forrige side │ næste side >

  Historie - 15. del

Af: Mogens Nielsen

2000-2010 - første del

Købet af Heskey op til sæson afslutningen 1999/2000, skulle vise sig at være klogt, da man med hans hjælp sluttede på en
fjerdeplads, som derved gav adgang til UEFA Cuppen. I sommer pausen 2000 oprustede Houllier og Liverpool endnu engang ved
at hente fornemme spillere som Markus Babbel og Gary McAllister til klubben. De kom begge på en fri transfer, og skulle vise sig
at få afgørende betydning for holdet i sæsonen der kom. Bernard Diomede, Pegguy Arphexad og Nick Barmby blev også
indlemmet i truppen, så man var godt garderet. Sidstnævnte kom direkte fra Everton, hvilket naturligvis havde skabt en del uro
blandt Everton fans. Lidt efter sæson starten kom også Christian Ziege efter en kortere transfer tvist med Middlesbrough.
Sæsonen startede lidt blødt, men alligevel gik det godt. I UEFA Cuppen gled man let og elegant igennem de tre første runder, og
det samme kan man næsten sige om Liga Cuppen. Dog skulle man her igennem et par forlængede spilletider, før man gik videre.
I Liga Cup kampen mod Stoke City på udebane behøvede man dog ikke forlænget spilletid, da man vandt den kamp med hele
8 - 0.
Ved juletid lå man således godt i ligaen, og var stadig med i både UEFA Cuppen og i Liga Cuppen. Man vandt også for første
gang i mange år på Old Trafford. Januar indeholdte fire pokal kampe. To FA Cup kampe mod henholdsvis Rotherham og Leeds
Utd., men begge kampe vandt man. To semifinale kampe i Liga Cuppen blev det også til mod Crystal Palace, og samlet set gik
Liverpool ud af disse som vindere, og dermed havde de kvalificeret sig til Liga Cup finalen for første gang siden 1995. Denne gang
skulle finalen spilles i Cardiff, og efter en spændende finale med både forlænget spilletid, og straffesparks konkurrence, så kunne
Liverpool hæve årets første pokal.
I samme måned skulle Liverpool et smut tilbage til Rom i UEFA Cuppen - til et sted hvor de har høstet mange triumfer, og denne
gang slog det heller ikke fejl. To mål af Michael Owen sikrede Liverpool endnu en sejr i Rom. Retur opgøret endte dog med et
nederlag, men samlet set gik Liverpool videre til næste runde - til opgør mod Porto. Disse voldte dog heller ikke større problemer,
og et semifinale opgør mod FC Barcelona stod i vente.
I FA Cuppen gik det fortsat godt, og man kom helt i finalen via bl.a. to sejre over henholdsvis lokal rivalerne fra Tranmere og
Wycombe W. Finale modstanderne i maj skulle være Arsenal. Inden finale skulle de to vigtige kampe mod FC Barcelona dog
overstås, og efter en kedelig 0-0 kamp i Barcelona havde Liverpool alle chancer i retur opgøret i Liverpool. Via et straffesparks mål
af Gary McAllister, så kvalificerede Liverpool sig med en 1-0 sejr til UEFA Cup finalen mod Alaves. Der var således lagt op til en
spændende sæson afslutning.
FA Cup finalen i Cardiff var en spændende affære, og til trods for at Arsenal dominerede i store dele af kampen, så var det
Liverpool via to mål af Michael Owen, der gjorde at Liverpool kunne trække sig ud af kampen som sejreherrer. Dermed var
sæsonens anden pokal vundet. Man skulle dog allerede få dage efter spille UEFA Cup finale mod Alaves i Dortmund, så der var
ikke tid til fejre sejren og slappe af.
UEFA Cup finalen skulle vise sig at være en af de mest underholdende finaler i mange år. Efter ordinær spilletid stod det 4-4, og
der skulle forlænget spilletid til, og der scorede Liverpool på et golden goal, og dermed havde man sikret sig endnu en pokal!
Første europæiske triumf i 17 år, og 25 år efter sidste UEFA Cup triumf. Dermed skulle man tro at der nu var tid til at fejre
sejrene, men nej. Ligaen var ikke overstået, men man var i en gunstig udgangs position, da man havde gjort det godt i de sidste
liga kampe. Man skulle blot vinde over Charlton i sidste kamp, for at sikre sig Champions League kvalifikations kampe. Det blev
en 4-0 sejr, og dermed var en god liga sæson slut. Man havde også tidligere i ligaen i denne sæson vundet double sejre over
både Manchester Utd., og Everton. Det var mange år siden det sidst var sket. Dagen efter var hele Liverpool holdet på åben bus
rundtur, hvor man havde alle pokaler med (Liga Cup, FA Cup & UEFA Cup). Byen var fyldt med over 500.000 mennesker på
gaderne!
De tre pokal triumfer sikrede Liverpool endnu en rekord. Aldrig havde noget britisk hold vundet tre pokal turneringer i én sæson!
Midt i sæsonen havde man også hente spillerne: Gregory Vignal, Daniel Sjölund, Igor Biscan og Jari Litmanen til klubben. Alle
spændende spillere som det skal være spændende at følge. I sommeren havde man "sluppet" af med Bjørnebye, Matteo og
Babb, og i løbet af sæsonen fulgte Song, Friedel, Staunton, Meijer og Camara.

RIP: Billy Liddell, Joe Fagan & Tom Saunders. Disse tre store legender dødede over sommeren indenfor få dage.
Disse vil blive husket for alt det de bidrog med til klubben. Mennesker som aldrig satte sig over klubben, men som
tjente klubben i deres bedste interesse. You'll Never Walk Alone!


Man var naturlig meget spændte på sæsonen 2001/02, måske mest på baggrund af alle triumferne i foregående sæson. Houllier
valgte dog kun at købe én spiller, nemlig John Arne Riise. Man mente at truppen var god nok! Over sommeren valgte man at
sælge Christian Ziege til Tottenham Hotspurs, til trods for at han kun havde været i klubben i én sæson. Han var utilfreds med
tilværelsen og Liverpool valgte derfor at lade ham gå.
Liverpool startede sæsonen med en træningstur til Østen, hvor der til de to kampe var næsten var tilsammen 110.000 tilskuere!!!
Inden ligaen startede skulle man spille den traditionsrige Charity Shields kamp. Kampen skulle spilles i Cardiff, og Liverpool
kendte efterhånden banen godt, og vandt da også 2-1 over Manchester Utd. Dermed var fjerde triumf i hus indenfor ét år.
Blot 12 dage senere skulle man spille Europæisk Super Cup i Monaco mod Champions League mestrene fra Bayern München,
men som det havde gået i alle de foregående finaler indenfor det sidste år, så trak Liverpool sig også sejrrigt ud af den kamp.
Denne vandt man 3-2 efter en spændende kamp. Helt fantastisk havde Liverpool vundet hele fem pokaler indenfor ét år (Liga Cup,
FA Cup, UEFA Cup, Charity Shield & Super Cup) Denne bedrift har ingen anden britisk klub gjort før Liverpool, og ingen anden
kommer sikkert aldrig til at gøre det igen.
Man havde fået en blød start i ligaen, og efter et par svage indsatser af Sander Westerveld, så gik Houllier på transfer markedet,
og købte hele to nye målmænd indenfor 24 timer. Polske Jercy Dudek blev erhvervet fra Feyenoord for £ 4.85 mio., og unge Chris
Kirkland blev hentet til Liverpool fra Coventry, for et beløb der kan stige helt til £ 9.0 mio. Houllier havde også sikret sig de to unge
franske super talenter La Tallec & Sinama-Pongolle, men på grund af deres alder, kommer de først til Liverpool til 2003/04
sæsonen. Der var så stor rift om de to spillere at flere managers, heriblandt Alex Ferguson lykønskede Houllier med hans scoop.
Man havde også sikret sig den tjekkiste angriber Milan Baros, der fra mange kanter ses som et lovende angriber.
Man fik kvalificeret sig til Champions League via kval kampe mod finske Haka, og kom i pulje med Boavista, Dortmund & Dynamo
Kiev. En hård pulje, men ikke desto mindre gik man videre fra den pulje som vindere. I ligaen havde man som sagt fået en blød
start, men blev lidt efter lidt rettet op, men ingen i klubben var forberedt på det chok, som ramte klubben i kampen mod Leeds
Utd. i oktober på hjemmebane. I halvlegen havde Houllier klaget over smerter i brystet, og i samråd med lægen kørte de på
hospitalet. Det var klogt for følgende nat gennemgik Houllier en 11 timers hjerteoperation. Tit og ofte har hans type af hjerte
problemer haft en dødelig udgang, men dette blev heldigvis opdaget i tide! I tiden derefter var der i pressen mange spekulationer
om hvem der skulle efterfølge Houllier, men det blev hurtigt slået fast af Liverpool FC at Houllier ville vende tilbage snarest, og
indtil da ville Phil Thompson overtage hvervet.
"Tabet" af Gerard Houllier kunne dog ikke umiddelbart mærkes, da Liverpool fortsatte deres gode stime i både ligaen og i
Champions League. Under Thompsons ledelse avancerede Liverpool til anden runde af Champions League, hvor man kom i pulje
med FC Barcelona, AS Roma og Galatasaray, men disse hold kunne ikke forhindre Liverpool i at avancere til kvartfinalen, hvor
det dog blev endestation mod tyske Bayer Leverkusen.
I ligaen gik det fortsat godt, om man toppede da også ligaen, inden man i december og januar rendte ind i en række point fattige
kampe! Derefter gik det dog kun fremad for Liverpool, der kun tabte én kamp resten af sæsonen, men det var bare ikke nok, da
Arsenal gjorde det endnu bedre. Liverpool sikrede sig dog deres bedste placering i Premier League, med en andenplads. I januar
havde man lidt kontroversielt hentet Abel Xavier i Everton for £ 800.000

 

Til 2002/03 sæsonen var der ikke den store behov for at hente nye spillere ind på holdet, men man havde dog inden VM sikret sig
de to senegalesere El-Hadji Diouf (£ 9.5 mio.) & Salif Diao (£ 5.0 mio.), samt franske Bruno Cheyrou (£ 4.0 mio.). Desuden blev
franske Alou Diarra hentet på en fri transfer, men han blev hurtigt udlejet til franske Le Havre. Man hentede endnu en spiller på fri
transfer, nemlig målmanden Patrice Luzi, som vel reelt er hentet som erstatning for Jørgen Nielsen, som forlod Liverpool i
sommerferien. En række britiske spillere forlod også Liverpool omkring sommerferien. Nick Barmby, Stephen Wright, Jamie
Redknapp og Gary McAllister valgte alle at fortsætte deres karriere andetsteds.
Man startede sæsonen med den traditionsrige Community Shield kamp, men her var Arsenal Liverpool overlegne, og vandt
fortjent 1-0. I ligaen gik det dog noget anderledes. Efter sæsonens 12 første ligakampe, har Liverpool endnu ikke været på
taberens side, og fører derfor Premier League. Desværre løb Liverpool ind i deres værste krise i mands minde, og skal reelt hen
midt i januar før skuden er vendt. Men på det tidspunkt har man sat alt for mange point til for at kunne blande sig i mesterskabs
dysten.
Lidt oprejsning i sæsonen bliver det dog til da man helt fortjent vinder 2-0 over ærkerivalerne Manchester Utd. i Liga Cup finalen,
som blev spillet i Cardiff.
I UEFA Cuppen ryger man ud i kvartfinalerne til skotske Celtic, efter en skuffende indsats.
FA Cuppen var om mere endnu skuffende. Efter 0-0 ude mod Crystal Palace, så tabte man omkampen hjemme 0-2 efter en højst
skuffende indsats. Dette var ligesom også kulminationen på Liverpools store spillemæssige nedtur denne sæson.
Selve sæsonen slutter skuffende, med et par dumme nederlag, der gør at man slutter på en femteplads - lige udenfor Champions
League pladserne. Man må i stedet tage til "takke" med en UEFA Cup plads.
På falderebet til den kommende sæson frigiver Liverpool seks spillere (Arphexad, Diomede, Berger, Heggem, Peers & McNulty).

Det var op ad bakke for det meste af 2003/04-sæsonen. En skidt start på sæsonen gjorde, at man konstant haltede bagefter de
førende hold, og tre sejre i de ni første kampe gjorde også at snakken om Houlliers fremtid nåede nye højder. Da man gik ind til
juleprogrammet, lå man kun på en skuffende niendeplads. Op til sæsonen havde man ellers oprustet med de franske talenter,
Anthony Le Tallec og Florent Sinema Pongolle. Derudover havde man også hentet Steve Finnan i Fulham, samt ikke mindst
Harry Kewell i Leeds Utd., så optimismen fejlede ikke noget forud for sæsonen. Hen mod sæsonafslutningen blev resultaterne
dog bedre, selvom spillet stadig haltede, og det lykkedes Liverpool at nå den fjerdeplads, som gav ret til kvalifikationskampe til
Champions League. I de hjemlige pokalturneringer blev det en blandet fornøjelse. I Liga Cuppen nåede man kun til fjerde runde,
hvor man skuffende tabte hjemme til Bolton. I FA Cuppen gik det en anelse bedre, men da man i femte runde løb ind i sin onde
ånd fra Portsmouth, ja så var det slut der. I UEFA Cuppen havde man i de første runder kun mødt jævn modstand, så da man
mødte Marseilles, så blev det endestationen.
Spillet over hele sæsonen havde været skuffende, og det var næppe den store overraskelse at klubben opsagde samarbejdet med
klubben manager gennem mange år, Gerard Houllier. Forud for sæsonen havde man også sendt disse spillere videre på en fri
transfer: Patrik Berger, Bernard Diomede, Vegard Heggem, Pegguy Arphexad, mens Abel Xavier forlod klubben på en fri transfer i
foråret. Eneste spiller Liverpool FC fik penge for i sæsonen, var, da Emile Heskey forlod klubben for £6,25 mio. til fordel for
Birmingham.

Der var mange spekulationer om hvem den nye manager skulle være forud for 2004/05-sæsonen, men det blev spanske Rafael
Benitez. Man ville nok ikke have undret sig, hvis han havde sat den store udrensning i gang i spillertruppen, men ud forsvandt
"kun" Markus Babbel på en fri transfer, Danny Murphy for £2,5 mio. til Charlton, og sidste men ikke mindst, Michael Owen til
Real Madrid. Owen havde kun ét år tilbage af sin kontrakt, og det lykkedes ikke Benitez at overtale ham til at blive i klubben. I
stedet skiftede han til Real Madrid for £8,5 mio. - noget som han nok senere fortrød. I sammen handel gik den middelmådige
Antonio Nunez. En handel som Houllier havde afsluttet inden han blev fyret, var handlen om Djibril Cisse - en spiller Benitez nok
ikke selv ville have investeret i. Men £14,5 kostede han fra Auxerre, og blev dermed sæsonens dyreste indkøb. Sine egne præg
kom Benitez også til at sætte på transfer vinduet, og måske ikke helt unaturligt, så blev det kraftigt spansk inspireret. Josemi
blev hentet i Malaga for £2,0 mio., Luis Garcia i FC Barcelona for £6,0 mio., men Xabi Alonso kom til fra Real Sociedad for £10,5
mio.
Med de spillere på plads, kunne Rafa indlede sæsonen. Og sæsonen startede med Champions League kvalifikations kampe,
hvor man samlet set gik videre mod Graz. Til puljespillet trak man Monaco, Olympiacos og Deportivo La Coruna. Det blev et
bladet efterår, med blandede resultater i både Premier League og Champions League. Da man nåede til sidste gruppekamp i
Champions League, så skulle man hjemme mod Olympiacos vinde med mindst to overskydende mål for at gå videre. Det blev
ikke gjort lettere ved, at grækerne førte 1-0 ved halvleg. Men et hurtigt mål af Pongolle lige efter anden halvlegs start gav
optimisme på Anfield. Endnu en indskiftet spiller, Neil Mellor, gjorde det til 2-1 ti minutter før tid, og Steven Gerrard kunne sikre
videre avancement i Champions League med en 3-1 scoring få minutter før slutfløjtet. Hen mod nytåret var det gået lidt bedre i
Premier League, så ved årsskiftet lå man på en sjetteplads.
I januar transfer vinduet følte Rafa behov for yderlig behov for forstærkning i forsvaret, så han hentede den rutinerede argentiner
Mauricio Pellegrino, samt Scott Carson til målet. Til offensiven hentede han Fernando Morientes. Ud røg til gengæld Stephane
Henchoz på en fri transfer. I Liga Cuppen var det gået fint, så man havde nået endnu en finale, hvor Chelsea stod som
modstander. Det gik også meget godt. John Arne Riise havde givet en drømmestart med en scoring i første minut. Steven Gerrard
formåede dog at lave selvmål kort før tid, og i den forlængede spilletid lukkede og slukkede Chelsea kampen. Skuffende, men
man skulle nok får hævn over Chelsea igen.
Resten af sæsonen gik på det jævne i Premier League, og man endte sæonen på en femteplads i ligaen. I Champions League
gik det dog lidt anderledes...
I første knock out kamp i Champions League skulle man møde Bayer Leverkusen, som man dog let overkom. Derefter ventede
Juventus, som Liverpool ikke havde mødt siden kampen på Heysel. Der var fra Juventus' fans en ond stemning, men det var dog
alligevel Liverpool der over to kampe gik videre. I semifinalen ventede Chelsea nok engang. Første kamp endte målløs på
Stamford Bridge, så det hele skulle afgøres på Anfield. Efter 90 meget nervepirrende minutter, plus dommerens urimelige længe
tillægstid, kunne jublen bryde løs blandt tilhængerne, efter en 1-0 sejr. I finalen skulle man møde AC Milan, men det er en helt
andet historie...