|
The Academy (U18 & Reserveholdet):
Hjemmekampene for klubbens U18-, samt reservehold, bliver spillet på
The Academy i Kirkby. U19 Champions League bliver dog spillet på
Anfield.
Nærmeste station er Kirkby på Northern Line med Merseyrail lokaltogene -
men der er et godt stykke vej fra stationen
til anlægget på Arbour Lane. Har
man mod på en lang bustur, så kører
bl.a. rute 20 og 21 fra centrum i
Liverpool til Kirkby. Med mindre der er kamp på The Academy, så skal man
have en særlig aftale for at få
adgang. Se på de respektive holds resultatsider,
for tidspunkter og klokkeslæt for kampene. Men kom dog i god tid, så kan
man nå at se lidt
af
træningsanlægget først!. Bemærk at det ikke er tilladt at
tage
billeder
under ungdomskampe!
Museum/rundvisning:
Liverpools Museum & Tour Centre er placeret under The Kop, ved siden
af
indgangen til souvenir butikken. Museet har blandt mange
spændende effekter
fem kopier af Europa Cup trofæet i naturlig
størrelse, og meget meget andet.
Man kan desuden tage en rundtur på
stadion, hvor man bl.a. ser
spillerindgangen, omklædningsrummet, og
får lov til at sidde i managersædet,
samt på The Kop. Og i forhold
til tidligere år, får man nu lov til at se lidt mere
af det ”indvendige”.
Da der ofte er fuldt booket, er en god ide at bestille på
forhånd,
hvilket er muligt at gøre online. Der er også på udvalgte
tidspunkter
rundture, som bliver guidet af en Liverpool legende. Se
hvornår på:
www.liverpoolfc.tv/history/tour-and-museum/
Supporters Club:
Et medlemskab af Liverpool FC’s egen Supporters Club - Liverpool
FC Official
membership, koster for voksne £29,99 - international £18,99 (giver
ikke ret til
at bestille billetter online) - børn £14,99.
Medlemskabet giver ret til bl.a. 10 %
rabat i klubshoppen, samt
andre medlemsfordele. Den ældre, uofficielle lokale
supporters club har lokaler på Lower Breck Road, ca. 10 min. gang fra Anfield
(gå
ned ad Arkles Lane - langs Stanley Park - og drej til højre ind på
Priory
Road. Fortsæt ca. 500 m. til vejen krydses af Breck Road.
Supporter klubben
ligger nu på venstre hånd, på den anden side af
krydset). Der kan købes
drikkevarer, fish & chips osv., og på
kampdage er der mulighed for at se
optakt på storskærm (Sky Sports)
og handle souvenirs og fodbold-programmer.
Melwood:
Førsteholdstruppens træningsanlæg ligger i West Derby med indgang på
Deysbrook Lane. Tag f.eks. bus nr. 12 eller 13 fra Queen Square Bus
Station,
og stå af på Melwood Drive. Træningsstart er normalt kl.
10.30, men det er
nærmest umuligt at få lov til at overvære
træningen. Spillerne ankommer
normalt mellem kl. 9.00 og 10.00, og
forlader Melwood igen mellem kl. 12.00
og 14.00, så der er en god
chance for at se spillerne på tæt hold, og måske
endda få en
autograf. Men vær opmærksom på, at træningstidspunkterne kan
blive
lavet om fra dag til dag, og spillerne har også fridage af og til!
Har de
spillet dagen før, træner de som regel først om eftermiddagen.
Souvenir shop:
Liverpools officielle souvenir shop, LFC Club Store, er placeret
under The Kop
tribunen. I sommeren 2008 åbnede Liverpool FC Europas
største fanshop i det
nye Liverpool One storcenter. Der er ligeledes
en souvenir shop i centrum på
Williamson Square, mens der også er en
LFC Club Store i Chester. Der er 10
% rabat på alle varer - mod
forevisning af gyldigt Liverpool FC Official
membership medlemskort.
Dette gælder naturligvis også ved køb pr.
postordre. På kampdage kan
butikkerne i Liverpool være overfyldte, så det
skal anbefales at
gøre sine indkøb dagen før, eller efter. På kampdage er der
nu
ekstra boder udenfor Anfield, med de mest populære varer.
The Boot Room Sports Café:
Så er der nyt for sultne Liverpool fans, når de besøger Anfield. The
Boot Room
Sports Café åbnede midt i oktober 2010. I restauranten,
som holder åbent alle
ugens dage, kan man fra et stort og alsidigt menukort vælge forretter,
steaks,
salater, pasta, pizza og meget mere. Priserne på menukortet
starter fra
omkring £6,50. Pizza og pasta koster typisk £8-9. På kampdage
tilbyder man
også en komplet pakke med kampbillet til Upper Anfield
Road, kampprogram,
underholdning af tidligere spillere mv. Der er
tv-skærme placeret rundt om i
restauranten, der i øvrigt virker
rummelig og indbydende og med plads til ca.
230 gæster. Den
familievenlige restaurant ligger under The Kop oven over
souvenirshoppen. Man går ind ad den samme indgang som til museet,
men til
højre når man kommer op ad trappen. På kampdage anbefales
det at bestille
plads i caféen i god tid.
Læs mere her:
www.liverpoolfc.tv/bootroom
Siden er sidst opdateret
30-10-2011
|
|
|
MELWOOD/ACADEMY
www.liverpoolfc.tv/stadium/melwood
www.liverpoolfc.tv/stadium/academy
MUSEUM/RUNDTUR
www.liverpoolfc.tv/history/tour-and-museum
Tlf: +44 151 260 6677
Dagligt kl. 10.00-17.00 (ingen adgang efter
kl. 16.00).
På kampdage er museet åbent til én time før
kampstart.
Bemærk at der ingen rund-visninger er på
kampdage! Der kan også være
begrænsninger
i rundvisningen dagen før en hjemmekamp.
Sidste rund-visning
starter kl. 15.00.
Entré:
Museum: Voksne £6, Børn £4.
Museum + rundvisning:
Voksne: Fra £11, Børn: fra £8.
Rundvisning med legende:
Voksen £35, børn £18
Rabat til familier og grupper,
samt medlemmer af Official Membership. |
|
CLUB STORE
www.liverpoolfc.tv/store/
Kundeservice/postordre: Tlf: +44 1386 84 82 47 Man-fre: 8.00-21.00,
lør: 8.00-19.00, søn: 9.00-18.00
E-mail:
storeorders@liverpoolfc.tv
Anfield: +44 151 264 2300 Man-lør: 9.00-17.00, søn: 10.00-16.00
Ændrede åbningstider på kampdage
Liverpool One: +44 151 709 4345 Man-fre: 9.30-20.00,
lør: 9.00-19.00, søn: 11.00-17.00
Williamson Square:
+44 151 330 3077 Man-ons: 9.00-17.30, tors: 9.00-19.00, fre-lør: 9.00-17.30,
søn: 10.00-16.00 Ændrede åbningstider på både før og efter kampdage!
Chester: +44 1244 344 608 Man-lør: 9.00-17.30, søn: 10.00-16.00 |
|