Liverpool FC Fan Club Danish Branch

 

FORSIDE  │  NYHEDER  │  FORUM  │  RESULTATER  │  SPILLERTRUPPEN  │  STATS & FACTS  │  HISTORIE  │  DIVERSE  │  FANKLUBBEN  │  FOR MEDLEMMER  │  REJSEGUIDEN

 
 






BØGER FRA SAXO

 
 

REJSEGUIDEN

< forrige side næste side >

 

  Billetbestilling



 

Generelt:
Det kan være meget svært at få fat i billetter til Anfield, og et af de spørgsmål
vi i fanklubben oftest får, er; ”hvordan får vi fat i billetter?”.

Nedenstående guide skulle gerne hjælpe dig på vej, men med den store
efterspørgsel, der er på billetter, så vil mange uundgåeligt blive skuffet -
desværre!

I alle tilfælde, så tjek: www.liverpoolfc.tv/tickets for seneste nyt, samt
aktuel vejledning vedrørende køb af billet.


Official LFC Membership (OM - tidligere All RED):
www.liverpoolfc.tv/membership/ Det er praktisk set næsten umuligt at få fat i
almindelige billetter, uden man også er medlem af OM, idet størstedelen af
billetterne bliver sat til salg, til disse medlemmer. Der er også en billetbytte-
ordning mm., så det kan derfor være en fordel at være medlem af Official
Membership.

Hjemmekampe (liga):
Billetter til Premier League hjemmekampe bliver sat til salg ad to omgange.
Alle efterårets kampe bliver sat til salg i juli, mens forårets kampe sættes til
salg i november. Fælles for begge salg er, at man skal være medlem af
OM. Der kan være forskellige kriterier til de forskellige kampe, f.eks.
hvor mange kampe man har været til i forgående sæson mm., så tjek derfor
altid www.liverpoolfc.tv/tickets/latest-ticket-news for nøjagtige detaljer vedr. de
forskellige kampe.
Vær opmærksom på at der som regel bliver udsolgt meget hurtigt, men skulle
der 21 dage før kampen stadig være billetter tilgængelig, bliver de udbudt i et
"åbent salg".

Billetpriserne er delt op i A-, B-, og C-kampe (se boksen).

Hospitality billetter:
Liverpool FC tilbyder en række billetter, hvor bl.a. spisning og bar er inkluderet
i prisen. Man kan vælge mellem flere forskellige typer pakker, hvilket også
afspejler sig på prisen, som starter ved £144. Se mere om hospitality billetter
her: www.liverpoolfc.tv/tickets/hospitality/stadium/

Europæiske kampe:
Billetterne til europæiske kampe fordeles normalt efter, hvor mange tidligere
kampe, man har været til. Mere information om disse kampe kan findes på
den officielle hjemmeside; www.liverpoolfc.tv/tickets/latest-ticket-news

Pokalkampe:
Til pokalkampe på hjemmebane får sæsonkort-indehaverne førsteret til at
købe billet, og overskydende billetter kommer derefter i åbent salg - til de helt
store kampe dog med et kvalifikationssystem, så man tilgodeser de fans, der
har billet fra en af de tidligere kampe. Da pokalkampe ofte arrangeres med
kort varsel, anbefales det at kontakte billetkontoret for nærmere oplysninger,
eller tjek billetinformationen på den officielle hjemmeside.

Generelt anbefaler vi, at man altid tjekker informationen på den officielle
hjemmeside, da der kan være specielle foranstaltninger vedrørende billetsalg i
forbindelse med pokal- og europæiske kampe.

Udekampe:
Til udekampe er LFC’s tildeling af billetter i første omgang forbeholdt
sæsonkort-indehavere og OM medlemmer. Det foregår med et
kvalifikationssystem, så man tilgodeser de fans, der oftest var til udekamp i
foregående sæson.

Det er naturligvis også muligt at kontakte de respektive klubber ang. billetter
på deres hjemmebane, og det er da også muligt at erhverve billetter igennem
billetbureauer, men det er aldrig tilrådeligt at sidde blandt det andet
holds tilhængere
. Ydermere risikerer man at blive bortvist fra stadion,
såfremt man bærer Liverpool-trøjer i modstanderholdets sektioner.

Billetbureauer:
Der findes efterhånden mange billetbureauer på internettet, som påstår at
kunne skaffe billetter til lidt af hvert, men til ågerpriser! Det har flere gange vist
sig, at der ad den vej er blevet solgt falske billetter, eller at billetterne
simpelthen aldrig er dukket op.

DERFOR: Køb kun billetter ad officiel vej, og køb aldrig billetter af hajerne
udenfor Anfield!

Fanklubbens billetter:
Fanklubben får et antal billetter stillet til rådighed til udvalgte kampe, som
fanklubbens medlemmer kan søge om - et medlemskab af OM er dog
også et krav. Se nærmere i medlemsbladet, eller på fanklubbens hjemmeside,
for information om hvilke kampe det drejer sig om - og hvilke vilkår der gælder.
Har du spørgsmål vedr. billetter, så kan du spørge på fanklubbens forum.


BEMÆRK:
Vi har desværre ikke mulighed for, at hjælpe med at skaffe billetter til andre
kampe end dem, vi annoncerer på fanklubbens hjemmeside eller i
medlemsbladet.



Rejseselskaber:

Der er dukket mange rejseselskaber op på det danske marked, som sælger
pakkerejser med hotel - nogle også med fly, samt kampbillet. De kan sælge
pakkerne allerede ved sæsonstarten, hvilket kan være en fordel for dem der
ønsker at planlægge i god tid. Der er bl.a. disse selskaber på markedet:

Travel Sense: www.travelsense.dk
Travel2football: www.travel2football.dk
Arte Udland: www.arteudland.dk
Hwg fodbold: www.hwgfodbold.dk
Fodbold rejser: www.fodboldrejser.dk
TVrejser: www.tvrejser.dk
Sportenrejser: www.sportenrejser.dk

Bemærk dog at selvom at selskab er med på listen herover,
så betyder det ikke at Fanklubben automatisk anbefaler dem!

Anfield:
I forbindelse med kampe på Anfield, er der rygeforbud overalt på stadion.
Overtrædelse af dette kan medføre bortvisning. Ligeledes tolererer man heller
ikke racistiske tilråb o.l.

Til hjemmekampe ankommer spillerne i bus ca. 1½ time før kampen. Bussen
kommer fra nordøst siden på Anfield Road, og kører til spillerindgangen
bag ved Main Stand. Spillerne kommer ind til opvarmning ca. en halv time før
kampens start. Ca. en time efter kampen forlader spillerne stadion via en
udgang ved hjørnet af Anfield Road og Centenary Stand.


Siden er sidst opdateret 25-09-2011

 

 
 

Liverpool FC Ticket Office
PO Box 204, Liverpool L69 4PQ, England

www.liverpoolfc.tv/tickets

+44 151 907 9399

Billetbestillinger:

Billetkontorets åbningstider:
Man-fre: 08.15-15.45,
Lør: 09.15-15.00

På kampdage:
09.15 - 2 timer før kampstart

Telefonsalg:
Man-fre: 08.15-19.00,
Lør: 09.15-15.00

Liverpool One billetsalg:
Man-fre: 16.00-20.00
Lør: 09.00-19.00
Søn: 11.00-17.00

A-kampe:
Arsenal, Chelsea, Everton, Manchester City, Manchester Utd., Tottenham Hotspur, Aston Villa

Billetpriser:
The Kop: £45, øvrig: £48


B-kampe:
Blackburn R., Bolton W., Newcastle Utd., QPR, Sunderland, Norwich, Fulham

Billetpriser:
The Kop: £42, øvrig: £44


C-kampe:
Øvrige Premier League hold

Billetpriser:
The Kop: £39, øvrig: £42



 

    
 
 
 

LIVERPOOL FC FAN CLUB DANISH BRANCH   •   STENBJERGVEJ 90   •   9220 AALBORG Ø   •   MEDLEM@LIVERPOOL-FC.DK