|
Jan Mølby startede sin karriere som femårig i
Kolding IF. Som
19-årig skrev han kontrakt med Ajax Amsterdam,
hvor han
spillede 73 kampe, og bl.a. var med til at vinde
den hollandske
"The Double". Han spillede i Ajax med spillere
som Johan Cruyff,
Marco Van Basten, Frank Rijkaard, Ronald Koemand,
Jesper
Olsen og Søren Lerby.
Han kom til Liverpool i sommeren 1984, købt af
Joe Fagan for ca.
£ 225.000, som afløser for Graeme Souness. Han
fik ligadebut
ude mod Norwich d. 25. august 1984 (3-3). Jan
Mølby spillede 281
kampe for Liverpool, hvor han scorede 58 mål.
Mølby var i sæsonen 1995/96 på lån i både
Barnsley og Norwich,
før han fik en fri transfer i 1996. Han fik som
den første
udlænding i engelsk fodbold en testimonial kamp
på Anfield mod
PSV Eindhoven d. 9. august 1996, altså ca. 12 år
efter han kom til
klubben.
I Februar 1996 sagde Mølby ja til jobbet som
spillende manager
hos Swansea City - et job han havde indtil
Oktober 1997. I
sommeren 1999 overtog han så jobbet som manager
hos
Kidderminster Harriers FC, som han allerede i
sin første sæson
førte frem til oprykning til 3. division.
I sommeren 1999 udkom Jan Mølbys bog "Jan the
man" med
undertitlen "From Anfield to Vetch Field". En
bog skrevet i
samarbejde med journalisten Grahame Lloyd. Det
er en bog der
beskriver hele Mølbys karriere lige fra starten
i Kolding til tiden i
Swansea. Bogen er siden hen udkommet i en
opdateret
paperback udgave, og er desuden også udkommet på
dansk.
I marts 2002 valgte Mølby at trække sig fra
posten som manager
i Kidderminster Harriers, men kort tid efter
blev han udnævnt
som manager i Hull City FC, som ligeledes
spillede i den
engelske 3. division. Samarbejdet med Hull City
varede dog ikke
særlig længe, da Hull City valgte at fyre Mølby
i oktober 2002,
efter en række skuffende resultater.
Efter fyringen i Hull har Jan ernæret sig som TV
ekspert hos bl.a.
danske TV2 - noget han i øvrigt havde gjort over
en længere
årrække, når tiden tillod det. I november 2003
får Jan så et
manager tilbud han ikke kan afslå. Det kommer
igen fra
Kidderminster Harriers FC - klubben han forlod
halvandet år
tidligere. Det skulle han dog nok ikke have
gjort, da det ikke
varede længe før han igen var arbejdsløs.
Jan ernærer sig nu fuldtids som ekspert på radio
og tv.
|