Forside Fanklubben Om fanklubben Indmeldelse Tilmeld betalingsservice Medlemsfordele Medlemstilbud Adresseændring Køb en mail adresse Bag om Hillsborough 1. del 2. del 3. del År for år Anne Williams historien Don't buy The Sun! Heysel 1. del 2. del Historie 1. del 2. del 3. del 4. del 5. del 6. del 7. del 8. del 9. del 10. del 11. del 12. del 13. del You'll never walk alone Medlemsbladet Konkurrencer Hvad siger de? Shankly quizzen Kender du Liverpool by? Måltips Forårets måltips Efterårets måltips Drømmeholdet Nyheder Forum Forum Retningslinier for Forum Forums ABC Resultater Førstehold Reserveholdet U-18 holdet Arkiv 1970-2008 Stats & Facts Facts Øvrige facts Endnu flere facts Spillerfacts Topscorerliste Spillere købt Spillere solgt Spillertruppen Spillertruppen Danske spillere i LFC Jan Mølby Torben Piechnik Michael Stensgaard Jørgen Nielsen Daniel Agger Martin Hansen Nikola Saric Nicolai Køhlert Rejseguiden Inden rejsen Transport til Liverpool Turist i Liverpool Hoteller i Liverpool Billet bestilling Liverpool FC Byen Billedgalleri Links Ture og billetter Pubguide Diverse Sangtekster You'll never walk alone Scouser Tommy The fields of Anfield Road We love You Liverpool We won it 5 times Rafa Benitez Steven Gerrard Jamie Carragher Luis Garcia A Liverbird upon my chest The boys in red Underneath the floodlights It's good to watch the greatest team at home Liverpool Bill We all live in a red and white Kop We're on our way to Roma Bill Shankly's pride and joy Albert Stubbins Those were the days The reds are coming up the hill Citater Bill Shankly citater "Øvrige" citater Kontakt info Arrangementer Kontakt    Fanklubben: medlem@ Formand: Niels Frederiksen    Webmaster: Mogens Nielsen   Ture og billetter: Martin Jensen Indmeldelse, medlemsnr mm.: Alex Bruun

  

	Historie 2. del

Af: Torben Poulsen

Tilbagevendte til 1. division 1896-1897 sluttede Liverpool på en flot 5. plads, bedre end Everton og det skulle vise sig at blive endnu bedre senere.

Allerede tilbage i det 19. århundrede foregik der meget bag kulisserne. Således lykkedes det John McKenna at overtale Sunderlands sekretær, Tom Watson, til at komme til Liverpool. Det var et kløgtigt træk, som ville være med til at tilføje holdet stor succes. Samtidigt opnåede flere spillere status som landsholdspillere, og Harry Bradshaw blev den første Liverpool- spiller, der optrådte på det engelske landshold. Senere ville Frank Bector gøre ham følge og som nævnt i første afsnit, George Allen for Skotland.

Som et signal til bedre tider, valgte Liverpool i 1898-1899 at skifte de blåhvide trøjer ud med røde. Samme år kom der et par nye spillere til klubben. En af dem var Rob Howell, en sigøjner fra Sheffield, som skulle vise sig at bringe klubben fremskridt samt opnå landskampe. Den anden spiller var, selvfølgelig fristes man til at sige, hentet i Skotland – nemlig legendariske Alex Raisbeck. Han var en ud af syv brødre fra en minefamilie i Stirlingshire. I 1897 havde han spillet for bl.a. Edinburgh Hibernian og Skotland og en kort tid i Stoke. Det var i Stoke, at altid årvågne John McKenna fik øje på Raisbeck. Da det ikke blev til mange kampe for Stoke rejste Raisbeck tilbage til Skotland. Straks bad McKenna Tom Watson om at pakke kufferterne. Beskeden var kort – “kom ikke tilbage til Anfield, med mindre du har Raisbeck med”. Det lykkedes selvfølgelig, og de næste 10 år skulle Raisbeck få stor indflydelse på Liverpools spil. Som halfback var den lyshårede Raisbeck en aggressiv og hård takler, og selvom han kun var ca. 160 cm høj, kunne han sagtens begå sig i “luftrummet”.

I 1899 begyndte Liverpool for alvor at imponere. Med kun tre kampe tilbage i sæsonen lå Liverpool nr. 1, med en langt bedre målscore end Aston Villa. Liverpool vandt imidlertid kun to af disse kampe med den mindst mulige margin, hvorimod Villa med 13 overskydende mål lige præcis gik forbi Liverpool med samme pointtal og ét mål bedre inden den sidste altafgørende kamp, som netop stod mellem disse to mandskaber. På Villa Park var 40.000 mennesker til stede, hvor Liverpool var sikre på at de kunne gentage bedriften fra den omvendte kamp, hvor de havde slået Villa med 3-0. Men ved pausen var Villa foran 5-0! Og denne lussing kom Liverpool sig ikke over. Det blev dog ved de 5-0 og dermed andenpladsen i ligaen.

Tom Watson

Harry Bradshaw

Liverpools første hjemmebane sæt

1899-1900/1900-1901

En kedelig 10. plads var hvad det blev til i den efterfølgende sæson, hvor eneste lyspunkt var, at man sluttede foran Everton, men i sæsonen 1900-1901 lykkedes det endelig. I midten af februar 1901 lignede det nu ikke et mesterskab, med otte nederlag og 31 mål imod sig, var de langt fra medaljerne. Men af de resterende 12 kampe blev de 9 vundet og de tre andre spillet uafgjort! I den allersidste kamp på The Hawthorns - mod West Bromwich Albion - scorede Walker Liverpools enlige sejrsmål. WBA, der lå i bunden, kæmpede som gale og hele anden halvleg var et langt pres mod Liverpools mål. Men Liverpool holdt stand og titlen landede på Anfield.
Holdet den dag var: Perkins, Dunlop, T. Robertson, Goldie, Raisbeck, Wilson, Fox, Satterthwaite, Raybold, Walker og J. Robertson.
Med 59 mål i 34 kampe fordelt mellem mange spillere, var det Raisbeck, der blev båret på spillernes skuldre under vinder-ceremonien.
Liverpool Echo skrev sådan om det vindende hold; “Det så ikke ud som om, de havde holdet til at vinde, men da det gamle århundrede gik på hæld, sadlede mændene op”!!!

Pokalen blev placeret i det gamle bestyrelsesværelse, hvor Houlding og McKenna stolte kunne betragte trofæet. Desværre skulle det blive den sidste gang “Store” John Houlding skulle se mesterskabspokalen. Han døde i 1902 i det sydlige Frankrig, 70 år gammel. Ved begravelsesparaden gennem byen stod folk med hattene foran brystet for at vise deres respekt for denne store mand og på begge stadions blev flaget sat på halv.

Alex Raisbeck

Sam Raybold

TØMMERMÆND

Sæsonen efter skulle vise sig at blive mindre god. I april 1901 havde man vedtaget en maksimum løn på £4 om ugen, og selvom Liverpool, med mange folk på lægterne, sagtens kunne betale helt op til £10 - måtte de altså følge reglerne. Det gjorde det svært at holde på spillerne - flere søgte andre områder og simpelthen kvittede fodbolden for at tjene flere penge!! Det lykkedes dog Liverpool at holde på Raisbeck ved at betale ham ekstra - ganske enkelt ved at ansætte ham som en slags regnskabsfører og kontrollør af reklameskilte!! Sæsonen 1901-1902 sluttede med en placering som nummer 11, hvor det mest spektakulære i den sæson var 7-0 sejren over Stoke. Ikke fordi Stoke var noget stort hold, men fordi Stokes spilere til kampen stillede op med maveonde. Stoke var ankommet dagen inden kampen og havde indlogeret sig på Adelphi Hotel, hvor de indtog en dyr middag. Spillerne pådrog sig nemlig maveforgiftning, og undervejs i kampen måtte Stoke spillerne på skift på toilettet. På et tidspunkt var kun syv Stoke spillere på banen og holdet sluttede kampen med 9 spillere!

I 1902-1903 blev det til en 5. plads, hvorimod den efterfølgende sæson, 1903-1904 gav en 17. plads og dermed den ekstra kamp om at måtte blive i den bedste række. 1904-1905 sæsonen skulle derfor begynde med et ophold i 2. division. Stadig var der lidt liv i krogene. Det drejede sig hovedsageligt om penge. De desillusionerede forlod klubben og nye talenter blev rekrutteret. Scot Fleming kom fra Wolves sammen med Bowen, mens veteranen Ned Doig kom fra Blackburn. Doig skulle blive en af de legendariske målmænd i klubben, og det nye navn til Liverpools Telegraf blev da også “goalkeeper”. Doig skulle senere blive erstattet af endnu mere legendariske Sam Hardy, som nåede 218 kampe for Liverpool.

Ned Doig

Sam Hardy

RELIGION

Liverpools ide med at skaffe skotske spillere til klubben betød også en del venskabskampe med skotske klubber. Således var Celtic og Hibernian tit gæster på Anfield, mens Glasgow Rangers besøgte Goodison. I alle disse år opstod der en myte om hvilken “sekt” Mersey-klubberne tilhørte. Rygtet lod Everton om at være katolikker, mens Liverpool skulle tilhøre protestanterne, men der har aldrig vist sig at være sandhed i nogen af påstandene. For ellers ville de ovennævnte kampe have været byttet rundt!

FRA 2. DIVISION TIL MESTERSKAB

Rekonstruktionen af Liverpool betød kun lidt. Efter kun én sæson 2. division i 1904-1905, som gav en suveræn 1. plads, var holdet tilbage i den bedste række. I den næste sæson blev der sat en ny rekord i England. Liverpool blev det første hold der vandt 2. division og 1. division i to på hinanden følgende sæsoner.

Liverpool holdet fortsatte hvor de slap fra 2. division – med at score masser af mål. Et par skader gav et formdyk, men igen var det en imponerende slutspurt, der sikrede klubben sit 2. mesterskab i historien.

Og for en gangs skyld havde Liverpool lidt held med FA Cup turneringen. I første runde blev Leicester Fosse slået 2-1 på Anfield, derefter forsvandt Barnsley fra turneringen efter en 1-0 sejr på udebane. Non-league holdet Brentford stod klar i 3. runde og et andet non-league hold, Southampton, gled ud i kvartfinalen! For første gang var der snak om The Double! Liverpool havde endnu ikke mødt et hold fra 1. division, og i semifinalen skulle lodtrækningen selvfølgelig mage sig sådan, at modstanderne blev Everton. I ligaen havde Liverpool tabt 2-4 på Goodison. Til semifinalekampen på Villa Park var 50.000 mødt op. Jack Cox var skadet og Raybold blev siet fra til holdet. Holdene matchede hinanden godt og det skulle selvfølgelig være en tilfældighed, der gav mål. Et svagt skud fra Evertons Abbott ramte Dunlop og snød Sam Hardy. Liverpool spillerne var rasende og inden de havde bandet uheldet væk, havde Everton øget føringen til 2-0. Sådan endte kampen og Everton sluttede også med at vinde finalen mod Newcastle. Aviserne var heller ikke sene med at udråbe Merseyside som “Home af English Football”, et ordsprog man ville komme til at høre om senere i historien.

1905/06

TØRKE

Efter mesterskabet i 1906 var den gyldne æra slut for Liverpools vedkommende. Der skulle gå 16 år og kun en FA Cup finale optræden, inden man kunne tale om sølvtøj igen.
Spillerne, der havde vundet mesterskabet, blev belønnet med en tur til Paris og i samme år blev bygningen af The Kop startet.

1906-1907 gav en 15. plads mens 1907-1908 gav en 8. plads, hvor ét af højdepunkterne i den sæson var 7-4 sejren over Manchester United.
For første gang blev der i denne sæson rapporteret om sang på lægterne, men overraskende nok kom sangen ikke fra Liverpool-supporterne, men de gæstende Blackburn. Legenden siger godt nok, at sang lød på Anfield i mesterskabs-sæsonen, men det er aldrig blevet bekræftet. Samtidig var det en sjældenhed man så tilskuere klædt i samme farve som deres hold, men efter 1907 blev det på mode at bære rosetter og halstørklæder matchende klubbens farve.
Sluttelig endte de første 10 år i det 20. århundrede med placeringen som nr. 16 i 1908-1909.
 

1. del   :::   3. del