Af: Torben Poulsen
1892-1900
OG DET HELE BEGYNDTE MED EVERTON!
Helt tilbage i 1870 byggede man en ny
kirke (The New Chapel of St. Domingo) og søndagsskole på Breckfield
Road North i Everton. For at holde unge mennesker fra kedsomhed, var
en af kirkens mange funktioner at aktivere de unge og det kunne
f.eks. ske gennem sport. Den første idrætsgren, hvor der blev lavet
organiseret hold, var kricket. Men kricket ligesom baseball var en
sommersport og det kom ikke som nogen overraskelse, da nogle unge
mænd spurgte præsten Chambers, om de kunne starte en fodboldklub.
Selvom rugby var den store vinteridrætsgren, voksede fodbolden i
popularitet, i 1878 var der ca. en håndfuld klubber mens der i 1886
var registreret mere end 150 klubber. Chambers gav grønt lys for
projektet og i 1878 blev St. Domingos Football Club en realitet. St.
Domingos succes gjorde at klubben udvidede sit dækningsområde og
skiftede navn, til det vi nu kender som Everton Football Club.
Everton spillede deres første kamp imod St. Peters den 23. december
1879. I 1880 deltog Everton i Lancashire Association ligaen på
hjemmebanen Stanley Park og spillede mod klubber så langt væk som
Bolton og Birkenhead!
John Houlding
Men i 1882 betød en ny regel, at
Everton måtte finde et andet sted at spille sine hjemmekampe. På et
møde på John Houldings Sandon Hotel i Everton blev det besluttet at
leje et areal ved Priory Road. Houlding som var en “fodboldmand” og
kommende borgmester i Liverpool, skulle vise sig at få en dramatisk
indflydelse de følgende år og senere i Liverpool FC.
Houlding var en “selvgjort” mand. Han
startede som bryggeriarbejder og fik senere råd til at købe sit eget
“public house”. Hans forretning gik så godt, at han til sidst endte
med at købe sit eget bryggeri, som han levede et profitabelt liv af
efterfølgende. Han var medlem af Working Men’s Conservative Council
og blev valgt ind i byrådet, for i 1897 at blive valgt til
borgmester.
Anfield Road
Houlding havde nu så stor indflydelse
i Everton og sikrede klubben en ny hjemmebane, da de blev bedt om at
forlade Priory Road. Den ny hjemmebane blev lejet hos en kollega i
bryggeribranchen, John Orrell, som gav klubben lov til leje sig ind
på en bane på Anfield Road for en lav leje. Den 24. september 1884
var Anfield vidne til den første kamp, hvor Everton besejrede
Earlstown 5-0.
De efterflg. 8 år trivedes Everton, da
Houlding fortsat skænkede og lånte penge til klubben. Der blev lavet
tilskuerpladser og publikumstallet nåede helt op på 8.000!
Resultaterne blev bedre og i 1888 var Everton med til at starte den
ny Football League. Nu mødte de klubber fra hele landet - som
Wolverhampton, Sunderland og Notts County. Professionalismen blev
introduceret i 1885 og i 1891 fik de bedste spillere £3 om ugen!
Fodbolden fik endnu et lift i 1890, da havnearbejderne fik
gennemtrumfet en arbejdsuge på 5 ½ dage og dermed fri lørdag
eftermiddag. Dermed var grundlaget endnu større for flere tilskuere.
Uro
Men bag al denne fremgang var der
alligevel mumlen i krogene! King John, som Houlding blev kaldt,
ejede efterhånden meget land. Han insisterede flere gange på, at
tingene blev gjort på hans måde og satte indtil flere gange renten
op på sine lån til Everton. Spillerne måtte sågar bruge hans pub
“Sandon House” som omklædningsrum før kampene. Det første tegn på
uregelmæssigheder kom da John Orrell truede med at opsige
lejeaftalen på Anfield. Houlding, der havde lavet et holdingselskab,
for at kunne købe stadionet og Orrell, der var klar til at sælge til
en “ordentlig pris”, blev uenige med mange af medlemmerne i Everton,
da det kom frem at Houlding også havde købt de tilstødende grunde og
samtidig ville betale samme pris for Anfield som de øvrige grunde,
blev Houldings “tilbud” afvist. Blandt klubbens medlemmer var der
stor diskussion, og klubben blev til sidst bedt om at forlade
Anfield. Houlding havde som den forretningsmand han var, ladet
navnet Everton FC registrere i sit eget navn – så der for en kort
periode var to klubber af samme navn.
LAFC
På et efterflg. møde den 15. marts
1892, hvor Houlding var i undertal blandt medlemmerne, forlod
Everton Anfield.De medlemmer, der var imod Houlding, startede straks
en byggefond med £1.517 i startkapital, og for £8.000 købte man
Goodison Park på den anden side af Stanley Park. Mens Everton havde
travlt med at bygge, stod Anfield skamfuld tom, stadig ejet af John
Orrell og en stiktosset Houlding. Men Houlding var ikke snydt endnu.
Hvis man ejer et tomt stadion, er der kun et svar! Sammen med en
håndfuld trofaste Anfield’er grundlagde de klubben Liverpool
Association Football Club i maj 1892. Samtidig med stiftelsen bad de
om medlemskab i The Football League. Der var stor forbavselse over
denne “frækhed”. Hvordan kunne en by støtte to fodboldklubber? Og
aviserne spurgte, hvor man vil skaffe alt det talent, der skulle til
for at begå sig i ligaen. Svaret på det spørgsmål kom fra en irer,
John McKenna.
McKenna, der var ven med Houlding og
havde støttet Houlding efter splittelsen med Everton, var en
tidligere rugbyspiller og en trofast tilskuer på Anfield. McKenna
vidste nøjagtig, hvor han skulle finde spillerne. Mens The Football
League nægtede LAFC adgang til turneringen , og holdet dermed skulle
spille i Lancashire Association, tog McKenna til Skotland.
1892
Torsdag 1. september 1892, mens
Everton spillede deres første kamp på Goodison - en venskabskamp med
Bolton W, spillede Liverpool deres første kamp mod Rotherham United,
også en venskabskamp. I Liverpool ECHO rapporterede man; “Den gamle
Anfield bane vil blive beboet af en nystartet organiseret klub,
kendt som Liverpool Association, og kilderne påstår at der ikke kan
bevidnes bedre spil i dette naboområde”!! Og på denne premieredag
vandt Everton godt nok 4-2, men LA vandt 7-1!
Malcolm McVean - Liverpools
allerførste målscorer!
Houlding startede kampen.
Liverpoolspilleren Hannah vandt “møntkastet” og Liverpools hold,
bestående af Ross, Hannah, McLean, Kelso, McQueen, McBride, Wyllie,
Smith, Miller, McVean og Kelvin, startede, hvad der skulle blive en
enestående historie om Liverpool FC. McVean havde æren af at score
det første officielle mål nogensinde. Liverpool ECHO kunne
endvidere berette, at dette hold var for stærkt til denne række, og
det ville blive let for dem. Men mens Liverpool kun spillede for en
håndfuld tilskuere, var der mere end 10.000 tilskuere til kampen på
Goodison. To dage senere i en ny hjemmekamp mod Higher Walton vandt
Liverpool 8-0. Da modstanderne kom 45 minutter for sent, var det
ikke så forbløffende, at publikum var udeblevet, ca. 200 var til
stede, men i løbet af uger spredtes rygtet om Liverpools sejre, og
den 10. september mod Stockton kunne Liverpool gå til tops i rækken,
for øjnene af ca. 3.000 tilskuere.
Team of Macs
Ironisk nok var der ikke en eneste
englænder på Liverpools første hold. Alle 11 var med fra McKennas
tur nordpå. Holdet kom til at blive kendt under navnet “team of the
Macs”. Udover de fire nævnt tidligere, var der yderligere fire
spillere med Mac efternavne - nemlig McOwen, McQue, endnu en McQueen
og McCartney. De pudsige i Liverpools historie er, at næsten 100 år
senere skulle Liverpool vinde The Double uden igen at have en eneste
englænder på holdet.
Succes og uheld
Liverpools første sæson kunne ikke
blive meget mere lovende. Imod hold som Bury, Blackpool og Southport
vandt LAFC Lancashire League rækken. Ligeledes vandt de Liverpool
Cup’en, da de besejrede et blandet Everton hold.
For £150 måtte Liverpool imidlertid
købe to nye pokaler, da det var lykkedes at få begge trofæer for det
første års meritter stjålet! 66 mål i 22 kampe, hvoraf de 17 kampe
blev vundet, lød den første sæson på. Men selvom der var sportslig
succes – kunne de mange skotter ikke lokke ret mange tilskuere til
Anfield, hvorimod der til udekampene nemt kunne være op til 8.000
mennesker. McKenna der samtidig var klubbens sekretær, telegraferede
The Football League, hvor han bad om at få pladsen i 2. division,
hvorfra klubben Accrington Stanley netop havde trukket sig. Svaret
kom hurtigt; “Liverpool er optaget, mød i London i morgen kl. 15.00
for at arrangere kampe”.
2. september 1893
Liverpool 1893-94
Liverpools første kamp i ligaen var
imod Middlesborough Ironopolis. Den vandt Liverpool 2-0 og igen var
målscoreren McVean, der dermed havde æren af at have scoret
Liverpools første ligamål nogensinde! Den efterflg. hjemmekamp, 9.
september, blev vundet for øjnene af 5.000 tilskuere med 4-0 over
Lincoln. Selvom Liverpool sluttede 2. division på førstepladsen,
uden nederlag, var der ingen automatisk oprykning til den bedste
række. Liverpool måtte igennem en vind eller forsvind turnering med
de tre dårligst placerede i 1. division. I den sidste afgørende kamp,
hvor modstanderen var Newton Heath, som senere skiftede navn til
Manchester United, vandt Liverpool 2-0 og var dermed klar til 1.
division i 1894.
1.Division
Starten i den bedste række blev ikke
den bedste. I otte kampe blev fire tabt og fire spillet uafgjort.
Derimod blev det klart at Liverpool by sagtens havde
tilskuergrundlag for to klubber. Mindst 20.000 besøgte Anfield og i
den 9. kamp i sæsonen var der gjort klar til det første lokalderby
nogensinde. Mens Everton spillerne valgte at blive i byen og slappe
af op til kampen, tog Liverpool på en uges træningsophold i Hightown.
I Liverpool ECHO blev kampen betegnet “the great football match” og
tilskuerne svigtede da heller ikke, da 44.000 var vidne til dette
opgør. 3-0 til Everton endte kampen og Everton kunne den første
sæson bryste sig af, at det første derby-blod var gået til dem,
selvom returkampen på Anfield i foråret sluttede 2-2 foran 30.000
tilskuere. Opholdet i 1. division endte ikke godt. Tingene gik mere
og mere skævt, så holdet sluttede sæsonen i bunden og til sidst
måtte ud i op/nedrykningskampe. På Blackburns nye bane tabte
Liverpool 0-1 til Bury, og det på trods af at Burys målmand endda
var blevet vist ud.
McKenna, der nu ledede klubben sammen
med W.E. Barclay, sværgede at deres ophold i 2. division ville blive
af kort varighed. Dermed viste lederne den entusiasme, der senere
ville kendetegne Liverpools indsats i fremtiden.
Flere skotter blev købt, og den første
landsholdsspiller for Liverpool var den unge George Allan som i 1897
spillede for Skotland mod England. McKenna byggede også en ny
tribune, eftersom flere og flere folk flokkedes til kampene. I
1895-96 blev det på ny til oprykning, da holdet med 106 scoringer
toppede 2. division og let vandt oprykningskampene.
Deres største sejr blev noteret mod
Rotherham Town, hvor George Allan scorede fire af Liverpools 10 mål,
med slutresultatet 10-1. Desværre døde George Allan i en meget ung
alder, kun 24 år.
FA Cup’en
I sin første sæson, mens klubben var i
Lancashire ligaen, deltog Liverpool kun i den del der blev kaldt
kvalifikationskampene. I den 3. kvalifikationskamp måtte Liverpool
forlade turneringen efter et nederlag til Northwich med 1-2.
Den efterflg. sæson gik man direkte
ind i 1. runde. Efter 4-0 mod Barnsley efter en omkamp, blev
Liverpool slået ud med 0-2 til Nottingham F.
Den første rigtige duft af pokaltriumf
kom i sæsonen 1898-99, hvor man nåede semifinalen. Her skulle der
fire kampe til før en finalist var fundet. I Nottingham mødte
Liverpool Sheffield U. og spillede 2-2. Den efterflg. omkamp endte
også uafgjort, denne gang 4-4. I den 3. kamp førte Liverpool 1-0, da
kampen blev afbrudt. Og til sidst i den 4. kamp måtte Liverpool
vinke farvel til finalen med et 0-1 nederlag.
Liverpool var nu en styrke, man kunne
regne med, og de efterflg. 8 år ville Liverpool være at finde i
toppen og samtidig vinde deres første mesterskab.
2. del
