Indledning:
Sangen stammer fra musicalen Carousel (1945) og er skrevet af
Rodgers og Hammerstein. Den version, som vi kender bedst, er
fremført af Gerry and The Pacemakers (1963).
Musicalen:
Det sker fra tid til anden, at en sang fra en musical bliver et
hit, ja sågar et mega hit, men tit og ofte kender folk ikke den
oprindelige version, og dermed historien bag.
Carousel blev skrevet i 1945 og er baseret på "Liliom" af den
ungarske kunstner Ferenc Molnár. Det er en kærlighedshistorie om to
unge mennesker (Julie og Billy).
Rodgers og Hammersteins musical havde åbningsaften på Shubert
Theatre (New Haven), 22. marts 1945. Fra 27. marts til 15. april
kørte stykket på Colonial Theatre i Boston, mens det på Broadway i
New York blev opført i alt 890 gange fra 19. april 1945 på Majestic
Theatre.
I 1956 blev der lavet en film over musicalen, som havde Gordon
MacRae og Shirley Jones i hovedrollerne.
Handlingen:
Julie Jordan møder Billy Bigelow, som arbejder i en
forlystelsespark, hvor han styrer en karrusel. De bliver forelskede,
og få måneder senere gifter de sig. Men glæden varer ikke længe, for
snart efter mister Billy sit arbejde. Han er frustreret, og af og
til er han voldelig overfor Julie. Billy bliver dog glad da Julie
fortæller, at hun er gravid, men på samme tid er han fortvivlet, for
han er arbejdsløs og ude af stand til at forsørge sin familie.
En bekendt forsøger derfor at få Billy interesseret i noget
kriminalitet, og Billy beslutter sig for at gå med i et røveri. Det
går galt, og i stedet for at blive taget på stedet af politiet,
begår Billy selvmord. Julie sørger naturligvis over tabet, og mens
hendes tante trøster hende høres You'll Never Walk Alone første gang
i stykket.
Efter døden er Billy på vej i himlen, men ved porten til himmeriget
får han en ny chance. Han får lov til at rejse tilbage for at gøre
det godt igen, overfor dem han elsker. Portvagten giver ham en
stjerne, som han skal give til datteren Louise, som Julie fødte ham.
Men Billy forkludrer det også denne gang. Da Louise afviser at tage
imod stjernen, giver Billy hende en lussing.
Louise bliver senere svigtet af sin kæreste, og ved
afslutningsfesten på gymnasiet bliver hun ydmyget. Endelig da
fortæller Billy både Julie og Louise, hvor meget han elsker dem.
You'll Never Walk Alone er finalen i musicalen, hvor Billy forlader
Julie og Louise for at returnere til himmeriget.
I dag lyder historien måske ret uskyldigt, men dengang tilbage i
1945, var stykket faktisk ret kontroversielt.
Der er i dag indspillet 150-200 versioner af You'll Never Walk
Alone. Bl.a. har navne som Frank Sinatra, Elvis Presley, Judy
Garland, Louis Armstrong, Led Zeppelin, Tom Jones og Eric Clapton
alle indspillet deres versioner, men den, som vi kender og elsker er
indspillet af Liverpool-bandet Gerry and The Pacemakers.
Gerry and The Pacemakers:
Gerry Marsden blev født i Liverpool i 1942. Sammen med sin bror
Freddie startede han bandet The Pacemakers (det startede oprindelig
under et andet navn).
The Pacemakers i de store år i 60'erne var:
Gerry Marsden (guitar og vocal), Freddie Marsden (trommer), Les
Chadwick (bas) og Les Maguire (piano).
Bandet havde stor succes under Brian Epstein, som samtidig var
manager for The Beatles.
Deres første singler gik alle ind som nummer ét på hitlisterne,
hvilket var ret usædvanligt, og det skete ikke igen før i 80'erne -
denne gang ved Frankie Goes to Hollywood, i øvrigt også et band fra
Liverpool.
Gerry Marsden havde set musicalen Carousel. Det var én han kunne li'
— specielt You'll Never Walk Alone —som han ønskede at indspille,
men det var manager Epstein og de andre band-medlemmer ikke meget
for. Men Gerry fik sin vilje, og overraskende for mange, så blev det
et kæmpehit og et gennembrud for bandet. Foruden You'll Never Walk
Alone er bandet nok bedst kendt for numre som Ferry Cross the Mersey
og How Do You Do It?
Liverpool FC og
You'll Never Walk Alone:
På Anfield, var det i 60'erne normalt at spille datidens
populærmusik på stadion lige før kampstart. På det tidspunkt
spillede man ugens top 10, og lokale artister som Gerry and The
Pacemakers var specielt populære, og der gik ikke længe før de lå
nummer ét med You'll Never Walk Alone. Det passede som regel med, at
holdene var parat til at gå på banen, når man spillede ugens nummer
ét. Både teksten og melodien inviterede nærmest folk til at synge
med, og snart var det en fast sang, men én lørdag spillede de ikke
sangen. Publikum fandt dog alligevel ud af at synge den selv, og
lige siden er den blevet sunget ved hver kamp, når holdene går på
banen. Når hele Anfield synger med, kan man føle en atmosfære og et
sammenhold som ingen andre steder.
Den dag i dag er You'll Never Walk Alone nærmest blevet synonym med
Liverpool FC, og titlen er også integreret i klubbens logo.
You'll Never Walk Alone og andre klubber:
Liverpool FC er langt fra den eneste klub, der synger You'll
Never Walk Alone. Der går mange diskussioner på, om det var Celtic
eller Liverpool, der først begyndte at synge sangen, men med det
venskab, der er mellem klubberne, så er det ikke noget, de to
klubbers fans tænker særligt meget over, men mere rivaliserende
klubbers fans der vil skabe splid.
Mange andre europæiske klubber er fulgt efter, f.eks. i Tyskland og
Holland, og der kommer stadig flere til.
|
Richard Rodgers
(musik) (1902 - 1979)
Oscar Hammerstein II
(Tekst) (1895 - 1960)
Filmen
Musicalen
Teksten:
When you walk through a storm,
Hold your head up high,
And don’t be afraid of the dark,
At the end of the storm,
There’s a golden sky,
And the sweet silver song of the lark,
Walk on through the wind,
Walk on through the rain,
Though your dreams be tossed and blown,
Walk on, walk on,
With hope in your heart,
And you’ll never walk alone,
Walk on, walk on,
With hope in your heart,
And you’ll never walk alone,
You’ll never walk alone.
|
