Det der skulle havde været en af de største dage i Liverpools
historie, skulle ende med at blive den værste. Over 25.000
Liverpool-fans havde taget turen tværs over England for at komme til
Sheffield, hvor semifinalen skulle spilles. Kampen var faktisk en
gentagelse af semifinalen året før mellem Liverpool og Nottingham
Forrest på selv samme bane. Der var ingen problemer med at afvikle
kampen i 1988, hvorfor Liverpool igen havde fået tildelt den mindste
ende ”Leppings Lane” (nederste tribuneafsnit). Trods kritik af dette
til FA, blev der ikke ændret ved tildelingen af område på stadion
til Liverpools fans, og det selv om Liverpool har en meget større
fan skare end Nottingham Forrest. Da det var gået godt i 1988, mente
FA ikke at der skulle ændres ved fordelingen af tilskuernes
placering til dette års semifinale.
Som altid kom de to holds fans tidligt til kampen, på en meget smuk
solskinsfyldt lørdag. Der var en fantastisk stemning, som dog senere
skulle ændre sig væsentligt og til det værre. Liverpools fans, der
havde fået tildelt Leppings Lane området, begyndte at komme til
denne del af stadion i stort tal, og man kunne begynde at ane en
smule uro, da alle de mange mennesker begyndte at fylde en hel del
uden for området. Mange busser kunne ikke komme frem til Leppings
Lane, da politiet holdt dem tilbage, og satte afspærringer op.
En halv time før kick-off var der så mange mennesker udenfor
tælleapparaterne, at normal køkultur ikke kunne opretholdes. 10.000
fans med billetter stod udenfor bare tre porte og syv tælleapparater
for at komme ind til kampen. Derudover var der alle dem, der havde
billet til West Stand tribune-afsnittet over Leppings Lane, der
skulle igennem de selvsamme porte og tælleapparater, som dem der
skulle ind på det nederste afsnit.
Politiet, der skulle sørge for at alt gik roligt og rigtigt til, så
ikke ud til at have det store overblik over situationen. Deres
udlægning af de tiltagende problemer med at få de mange fans ind på
stadion var, at der blev drukket store mængder øl og alkohol – en
historie som de tilrejsende fans ikke kan nikke genkendende til.
Politiet måtte tage nogle beslutninger før det gik helt galt. Det
blev bl.a. foreslået at kampen skulle udsættes, til der kom noget
mere ro på gemytterne, men det blev afvist. Der blev også spurgt om
man ikke kunne åbne nogle af nødudgangene, for at lette det store
pres, der var uden for portene, af de mange fans, der gerne ville
ind. Politikommissær Marshall afviste, og ville ikke give tilladelse
til at åbne nødudgangene, da han var bange for at man så ville miste
kontrollen over adgangen til stadion.
Der var nu et problem med at få de mange tilskuere ind på Leppings
Lane, og til sidst var der ikke andet at gøre for den
øverstbefalende Duckenfield,
end
at give ordre til at åbne nødudgangene. Der skete så det, at mange
fans begyndte at komme ind på det nu allerede overfyldte afsnit på
Leppings Lane. Duckenfield havde ikke taget med i sin beslutning, at
det allerede
overfylde tribuneafsnit, blev endnu mere overfyldt af de mange, der
ville ind og se kampen. Situationen blev mere farlig med de mange
mennesker, der var på vej ind på et afsnit, hvor der ikke kunne være
flere mennesker.
Duckenfield, der skulle have det store overblik over hvad der
foregik på stadion, havde adgang til de overvågningskameraer, der
var over hele Hillsborough, og burde kunne havde forudset, at det
ikke kunne lade sig gøre at lukke flere mennesker ind på afsnittet
ved Leppings Lane.
Katastrofen sker
Kl. 15.00 den 15. april 1989, bliver semifinale-kampen i FA Cuppen
mellem Liverpool FC og Nottingham Forrest sat i gang, men der er kun
spillet seks minutter af kampen før dommeren afbryder kampen, da der
er opstået tumultagtige tilstande i den ene ende af stadion. Det er
enden hvor Liverpools fans har taget opstilling, bag det ene mål (Leppings
Lane).
Tumulten opstår fordi der er blevet lukket alt for mange mennesker
ind på afsnittet, og de voldsomme menneskemængder, der pressede på
for at komme ind, hvor der ikke var plads, betyder at de mennesker
der står forrest nede ved hegnet, der omkranser banen, bliver
presset ned mod hegnet uden chance for at komme væk.
Politiet havde nu mistet alt overblik over situationen, og på trods
af at situationen blev værre og værre inde på stadion, kæmpede
politiet med at holde de voldsomme mængder af Liverpool fans tilbage,
som var på vej ind til kampen, så de der stod nede ved hegnet ikke
skulle lide overlast. Situationen var helt uden af kontrol. Det
store hegn, der omkranser banen holdt de mange fans fanget, så de
ikke kunne komme nogle vegne. De forreste blev presset mod hegnet af
de mange, der bagfra pressede på for at komme ind og se kampen.
Mange af de betjente, der skulle sørge for ro og orden, stod nede
foran tribunen mellem hegnet og banen, kunne godt se, at det var ved
at udvikle sig til en katastrofe, med de mange mennesker, der nu var
inde på afsnittet. De mange fodboldfans begyndte at skrige, da dem
der stod forrest mod hegnet blev presset så meget bagfra, at de
begyndte at have besvær med at trække vejret.
Duckenfield, der skulle have det store
overblik, regnede med at personalet, der var inden for på stadion,
kunne guide nogle af de mange fans til de tomme tribuner, der var.
Problemet var at det centrale afsnit på Leppings Lane var fyldt til
bristepunktet, men der kom stadig flere mennesker ind, i stedet for
at de blev dirigeret andre steder hen. Folk begyndte derfor at
klatre over hegnet ind til banen, for at komme over til de afsnit,
hvor der ikke var så mange mennesker. En port blev åbnet nede ved
selve banen, og et par personer kom ud på arealet mellem hegnet og
banen. Duckenfield var nu af den overbevisning at der var tale om
hooligans, der var på vej til en ”pitch invasion”. Han beordrede
derfor betjentene ned til for at stoppe de mennesker, der var på vej
ind på banen. Betjentene troede at de skulle holde øje med uromagere,
som de havde fået fortalt var på vej ind på banen, og derfor hjalp
de ikke de personer, som var ved at blive kvalt op mod hegnet.
Presset
var nu så stort fra dem, der stod bagest på tribunen, at dem der
stod forrest begyndte at besvime af luftmangel. Folk begyndte at
falde om, og dem der stod bagved blev presset ned over de mennesker,
der var faldet om. Det var et forfærdeligt syn der mødte betjentene,
da de første fans begyndte at komme ind på banen, således at der
kunne skabes noget luft mellem de mange, der fortsat opholdte sig på
afsnittet. Der lå en bunke af mennesker 10-12 meter tilbage fra
hegnet. Politiet regnede med at de bare var blevet presset ned, og
ville rejse sig op igen, men det gjorde de ikke - de var livløse.
Der har måske ligget ca. 50 mennesker ”flettet sammen” i bunken.
Mange var livløse, og deres øjne var uklare, mens mange klagede over
smerter og skreg på hjælp.
Det var næsten umulig at få de andre mennesker ud, uden at de trådte
på dem, der lå ned. Det var også næsten umuligt at se hvem, der var
døde og hvem, der var i live. Duckenfield, som var manden med det
store overblik, havde totalt mistet overblikket, og mente at kampen
var blevet stoppet af politiet, for at forhindre en invasion af
banen, og det på trods af at han var placeret umiddelbart over
Leppings Lane. Han havde uforstyrret udsyn over hele afsnittet, men
magtede ikke at klare situationen, med den ro han skulle have haft.
De mange tilskuere som enten var kommet til skade eller var døde,
blev hjulpet ind på banen, af de andre tilskuere, politifolk,
samaritter samt andre ansatte på stadion. Der blev brugt
bandereklamer til at transportere de mange til skade kommende ind på
banen, så de af dem, der var i live kunne få den behandling de
skulle have.
Alt var kaos. Spillerne fra de to hold, samt dommertrioen havde
forladt banen, og de mange, der var kommet til skade eller var døde,
blev placeret inde på banen, indtil de kunne blive afhentet af
ambulancer.
Lidt efter kl. 15.15 godt ni minutter efter at kampen var blevet
afbrudt, ankom Graham Kelly og Glen Kirton fra det engelske
fodboldforbund til kontrolboksen, for at få et overblik over
situationen. Duckenfield fortalte at Liverpool-fans havde stormet
yderporten, og skabt et pres inde på stadion, gennem tunnelen, og
oveni alle de mennesker, der allerede befandt sig inde på det
centrale afsnit.
De udtalelser var de første der var med til at starte hele det opgør,
der skulle komme mange år efter. Duckenfield var ikke mand for at
fortælle sandheden, som måske kunne havde bragt ro i sjælen til de
efterladte.
96 Liverpool fans mistede livet denne dag, som skulle havde været en
glædens dag, men endte som en sorgens dag.
